Ny publikumsmesse

”Den Bæredygtige Familie"

I weekenden er der premiere på publikumsmessen ”Den Bæredygtige Familie”, som sætter fokus på bæredygtighed, miljø og økologi.

Det lyder måske langhåret. Men det er det ikke. Det handler ganske enkelt om, at familier kan finde praktiske og konkrete produkter og løsninger, som kan hjælpe dem til en grønnere levevis – og måske endda samtidig spare penge.

Hele 110 udstillere vil sætte deres præg på det 5500 kvadratmeter store udstillingsområde, som også rummer scene, legeområde, loungebar, øko-pølsebar, Segway-bane og meget mere.

Den Bæredygtige Familie er delt op i fem temaområder: Transport, Bolig, Familie, Fødevarer og Energi.

Desuden er der en lang række konkurrencer, foredrag med blandt andre Anders Lund Madsen, testkørsler, events som Den Økologiske Madkaravane, legeområde, inspirerende indlæg om blandt andet etablering af husstandsvindmøller og meget andet.

Den Bæredygtige Familie er en familie-begivenhed, derfor vil de besøgende i alle aldre få en oplevelse ud af messen.

Vi glæder os til at se jer!

Fredericia Messecenter - Vestre Ringvej 101 - DK-7000 Fredericia - 75922566 - dmh@dmh.dk - Webbureau Prikmig.nu